Post by Shinkuru Rakura Sazuki on Dec 16, 2010 23:27:50 GMT 1
Fulde navn:
Shinkuru Rakura Sazuki.
Alder:
20.
Køn:
Kvinde.
Race:
Hypni.
Land:
Koray.
Job/Rang:
intet endnu
Tilbeder:
Luna - Måne gudinden / over guden.
Luminia - Lysets gudinde.
Ishtar - Frugtbarhedens gudinde.
Våben:
intet, men skal lære bue og pil.
Evner:
Orakel evne. både fortid, nutid og fremtid.
er meget opfindsom.
hendes øjne har to farver. den hun bruger når hun bruger sin evne og sin normale.
Familie:
har kun Jinchi som en slags forsørger og familie.
Udseende og tøj:
Hvidt hår som sne der går helt ned til lenden. en perfekt krop som er næsten 175 cm høj. øjnene er klare og smukke grønne som skoven men når hun bruger sin evne bliver de gule som en varulvs. hun har kun en enkel hvid kjole som er syet til hendes krop. hun har kun et par sandaler.
Hun har dog fået masser af smukt tøj. meget skovklare farver som fremhæver hendes øjne. hendes krop er meget blød og varm men desværre også fyldt med rigtig mange ar.
Personlighed:
Shinkuru er meget trofast over for sine venner. hun elsker at lære noget nyt men det kan tage lang tid for hende at lærer ting. Shinkuru har en smuk stemme som hun bruger for at gøre sig og sine nærmeste glade. vis hun går ind i noget arbejder hun med hud og hår til det er færdigt og stopper sjældent. Shinkuru er meget kærlig over for folk og hjælper vis hun kan. hun ved dog også hvordan man slår igen og svare igen. Shinkuru har dog aldrig lært at slås så hun er ikke bedst.
Fortid:
en almindelig familie i Kakoc af Hypni'er fik deres 3 barn og var jo vildt glade for denne lille pige. pigen var en rigtig lille skønhed og vildt nuttet. Hendes brødre Hinku og Lomtask var begge glade for deres søster selv om der næsten var 7 år mellem dem. Drengene var tvillinger men lignede slet ikke hinanden. forældrene kunne ikke finde ud af hvad hun skulle hedde så drengene fik lov at bestemme. de satte sig ned og begyndte at snakke frem og tilbage imellem mange navne men valgte dig til sidst hvad hun skulle hedde. "Shinkuru" sagde Hinku. "Rakura" sagde Lomtask lige efter så det var sagt sammen. de så på hinanden og nikkede. årende gik og den lille pige vågnede mange nætter og skreg. moren og faren kunne ikke finde ud af hvad der var galt med hende. hun kunne også finde på at skrige vis folk rørte hende. ingen læger kunne forklare det og det bekymrede familien. pigen Shinkuru blev 3 år og kunne tale kom hun tit ind til forældrene og brødrene om natten fordi hun havde haft mareridt. en dag kom hun ind til sine forældre og grad. de skyndte sig at spørger hvad det var der gjorde hun grad. "byen var i brand.... alle huser var der ild i." forældrene sagde det bare var et mareridt. en uge efter kom Hinku løbende hjem med et ansigt malet af frygt. "MOR! FAR! DER ER ILD I HELE BYEN" forældrene så på hinanden og så mod lille shinkuru der legede. *Orakel* tænkte de på samme tid og pludselig bankede det voldsomt på døren og drengende skyndte sig over til deres mor. Faren gik over til døren og åbnede og der ude stod en ung fyr. Ray. prinsen af Kakoc sammen med en hær af vagter. Faren bukkede og det gjorde resten af familien også. Ray smilte jo som sædvanligt på sin egen væmmelige måde. han var ude efter en forradder der gemte sig. en der havde forrådt kongefamilien og alle som ikke gav brugbare infomationer fik brandt deres hjem med dem inden i. Faren så bange på Ray og så på moren. de så begge pludseligt på Shinkuru og faren skyndte sig at tage hende imens at moren holdte drengene. Shinkuru forstod intet af hvad der skete. "jeg ber dem. tag vores lille pige og skøn vores hjem og liv" Ray hævede et bryn og så på pigen. det var tydeligt han ikke kunne se det spændene ved hende. "dræb dem" vagterne gik over mod dem med hævet sværd. "nej vent! Shinkuru er et orakel" Ray standede vagterne med en bevægelse. han hævede brynet og så på den lille pige med et varmt smil der ingen følelser havde i det.. han fik en vagt til at tage pigen og så på familien. "okey i for lov at leve. og jeg beholder pigen" han vendte sig og gik med Shinkuru. Hinku og Jomtask skreg og vred sig da de ikke ville miste deres søster.
Ray fik bygget et lille hus lidt væk fra slottet så han ikke skulle gå for langt. han fik en af tjenerne på slottet til at passe Shinkuru imens hun var lille. Ray besøgte hende da også hver dag. eller ihvert fald når han kunne. han skulle gøre at Shinkuru ville betragte ham som en ven. betragte ham som en man kunne stole på. Shinkuru og Ray legede også meget imens hun var barn. Ray skulle jo bruge hendes tillid. Shinkuru begyndte at skulle se tjeneren som sin nye mor. hun blev passet af hende. fik mad af hende og blev puttet af hende i det lille hus. tjeneren begyndte da også at se hende som sin datter men som Shinkuru voksede skulle tjeneren være der mindre og mindre. hun skulle kun være der for at komme med tøj og lave mad. Shinkuru fik en hvidkjole samt et par sandaler. det var det tøj hun fik lov at gå en time hver dag ude men ellers var hun lukket inde i det lille hus. Shinkuru så Ray som sin ven og talte jo med ham om alt. sine mareridt som jo var syn og hvordan hendes dage var. Ray brugte jo synerne til sin fordel. hendes syner var altid mindst en uge frem afgangen da hun jo var ung. Shinkuru var nu de 20 år og havde 17 bøger. en fra hvert år hun havde været der. hun havde læst dem alle mange gange da hun ikke havde andet at lave. tjeneren kom stadig og lavede mad og en dag glemte hun en lokal avis hvor der stod alt der var sket. der stod desværre også noget forfærdeligt om hvad Ray havde gjort. Shinkuru havde gemt avisen og da Ray kom snakkede hun med ham som sædvanligt og spurgte om hun ikke kunne få nogen madlavnings bøger. hun sagde hun gerne ville kunne lave mad til ham en dag. da Ray gik tog hun hurtigt avisen frem og begyndte at læse. "To unge mænd gik mod Prins Ray og sagde han havde taget deres lille søster fra dem. Prins Ray har slået dem ihjel offentligt på torvet og bag efter dræbte han deres forældre da de alle må ha været forrader. Prins Ray har dog ingen kommentarer." Shinkuru læste det med frygt malet i hendes ansigt. hvordan kunne hendes ven være en morder. hun skyndte sig at smide avisen ind i ilden. Shinkuru satte sig ned ved ildstedet og så hvordan ilden tog fat i avisen som blev sort og forsvandt til sidst. hun måtte finde en måde at komme ud men hvordan. Shinkuru så rundt. køkkenet var der ingen vinduer og døren var jo låst. hun fik en ide. risikabel men en ide.
Dagen efter kom Ray som altid. han havde bogen med som hun bad om. han skulle jo fremstå som en ven selv om han ikke følte noget for hende. hun sagde hun lige skulle ud i køkkenet. Ray blev dog i stuen. Shinkuru ventede lidt og skyndte sig alt hvad hendes ben kunne bære hende. Ray hørte det og smilte roligt. han fik en vagt ind til sig og så på vagten. "fang hende. det er lige meget hvor meget skade i forvolder hende." vagten nikkede og skyndte sig afsted og fik flere vagter med. Ray fulgte med men gik kun. Shinkuru løb alt hvad hun kunne. hun var bange. hun kunne ikke forstå noget mere. hun så tilbage som et lyn ramte lige foran hende. hun fik et chok og skyndte sig videre. pile fløj igennem luften. hun var bange. hvad skulle hun gøre. en pil med ild i fløj forbi hende ind i nogen tørre buske og satte ild til dem så hun faldt og måtte skynde sig at vende om. hun stod foran en vagt som havde en pisk med sig. Shinkuru så på ham med store øjne. det var tydeligt at hun var bange som bare helved. hun så rundt. idet hun drejede hovedet kom pisken igennem luften med så stor fart at man kunne høre den. den ramte hende skråt ned over hendes kraveben og fik væltet hende omkuld. flere vagter kom. pisken havde allerede ramt hende 5 gange. hun kom op at stå imens tårende løb. hun hoppede igennem ilden og skyndte sig at slukke ilden der var på hende. Shinkuru var bange. hun havde aldrig været så bange som nu. en pil fløj igennem luften sammen med Ray stemme som sagde "du skulle aldrig være flygtet fra mig" Shinkuru blev ramt af pilen lige i skulderen. hun faldt hårdt ned og nogen af vagterne som kunne skovelver magi fik nogen torneplanter op der greb hende om armende og benene. en anden som var Necromancer fik nogen skeleter op der rev i hende. hun skreg i smerte. blodet gled ned af hendes krop og det hvide hår var næsten rødt af blod. øjnene var blevet røde og der flød blod ud af øjnene sammen med tårene. hun fik revet sig fri men ikke uden skrammer. benene og armende havde fået revet huden op og blødte voldsomt. Shinkuru løb videre og kunne næsten ikke mere. en slange kom glidende under buske og andet. den så på hende og da hun kom mod dem snappede dem i hende. det var desværre bare en farlig slange som man kunne dø af. hun rystede og mærkede hvordan livet var ved at give op. hun så tilbage og det sidste hun husker var at der pludselig kom en masse pile mod hende imens at vagterne stod og skød efter hende.
Minder:
Alt fra hun var 10 til hun stak af. dog husker hun ikke hvilken slags slange der bed hende.
Styrke:
- Hendes stemme beroliger hende.
- Hun er en trofast og kærlig ven.
- Hun kæmper for sit liv til det sidste.
- Lære villig.
Svaghed:
- Alt hun har vidst har været løgn.
- hun er bange for pile.
- hendes mareridt om nætterne.
- Alle hendes ar er minder for hende.
- Ray.
- hun ikke kan styre sin hypni kræfter.
- hun kan ikke styre Orakel genet så godt inu.
Seksualitet:
Bi-seksuel. men mest til mænd.
Andet:
det med koray kommer i den første tråd.
Shinkuru Rakura Sazuki.
Alder:
20.
Køn:
Kvinde.
Race:
Hypni.
Land:
Koray.
Job/Rang:
intet endnu
Tilbeder:
Luna - Måne gudinden / over guden.
Luminia - Lysets gudinde.
Ishtar - Frugtbarhedens gudinde.
Våben:
intet, men skal lære bue og pil.
Evner:
Orakel evne. både fortid, nutid og fremtid.
er meget opfindsom.
hendes øjne har to farver. den hun bruger når hun bruger sin evne og sin normale.
Familie:
har kun Jinchi som en slags forsørger og familie.
Udseende og tøj:
Hvidt hår som sne der går helt ned til lenden. en perfekt krop som er næsten 175 cm høj. øjnene er klare og smukke grønne som skoven men når hun bruger sin evne bliver de gule som en varulvs. hun har kun en enkel hvid kjole som er syet til hendes krop. hun har kun et par sandaler.
Hun har dog fået masser af smukt tøj. meget skovklare farver som fremhæver hendes øjne. hendes krop er meget blød og varm men desværre også fyldt med rigtig mange ar.
Personlighed:
Shinkuru er meget trofast over for sine venner. hun elsker at lære noget nyt men det kan tage lang tid for hende at lærer ting. Shinkuru har en smuk stemme som hun bruger for at gøre sig og sine nærmeste glade. vis hun går ind i noget arbejder hun med hud og hår til det er færdigt og stopper sjældent. Shinkuru er meget kærlig over for folk og hjælper vis hun kan. hun ved dog også hvordan man slår igen og svare igen. Shinkuru har dog aldrig lært at slås så hun er ikke bedst.
Fortid:
en almindelig familie i Kakoc af Hypni'er fik deres 3 barn og var jo vildt glade for denne lille pige. pigen var en rigtig lille skønhed og vildt nuttet. Hendes brødre Hinku og Lomtask var begge glade for deres søster selv om der næsten var 7 år mellem dem. Drengene var tvillinger men lignede slet ikke hinanden. forældrene kunne ikke finde ud af hvad hun skulle hedde så drengene fik lov at bestemme. de satte sig ned og begyndte at snakke frem og tilbage imellem mange navne men valgte dig til sidst hvad hun skulle hedde. "Shinkuru" sagde Hinku. "Rakura" sagde Lomtask lige efter så det var sagt sammen. de så på hinanden og nikkede. årende gik og den lille pige vågnede mange nætter og skreg. moren og faren kunne ikke finde ud af hvad der var galt med hende. hun kunne også finde på at skrige vis folk rørte hende. ingen læger kunne forklare det og det bekymrede familien. pigen Shinkuru blev 3 år og kunne tale kom hun tit ind til forældrene og brødrene om natten fordi hun havde haft mareridt. en dag kom hun ind til sine forældre og grad. de skyndte sig at spørger hvad det var der gjorde hun grad. "byen var i brand.... alle huser var der ild i." forældrene sagde det bare var et mareridt. en uge efter kom Hinku løbende hjem med et ansigt malet af frygt. "MOR! FAR! DER ER ILD I HELE BYEN" forældrene så på hinanden og så mod lille shinkuru der legede. *Orakel* tænkte de på samme tid og pludselig bankede det voldsomt på døren og drengende skyndte sig over til deres mor. Faren gik over til døren og åbnede og der ude stod en ung fyr. Ray. prinsen af Kakoc sammen med en hær af vagter. Faren bukkede og det gjorde resten af familien også. Ray smilte jo som sædvanligt på sin egen væmmelige måde. han var ude efter en forradder der gemte sig. en der havde forrådt kongefamilien og alle som ikke gav brugbare infomationer fik brandt deres hjem med dem inden i. Faren så bange på Ray og så på moren. de så begge pludseligt på Shinkuru og faren skyndte sig at tage hende imens at moren holdte drengene. Shinkuru forstod intet af hvad der skete. "jeg ber dem. tag vores lille pige og skøn vores hjem og liv" Ray hævede et bryn og så på pigen. det var tydeligt han ikke kunne se det spændene ved hende. "dræb dem" vagterne gik over mod dem med hævet sværd. "nej vent! Shinkuru er et orakel" Ray standede vagterne med en bevægelse. han hævede brynet og så på den lille pige med et varmt smil der ingen følelser havde i det.. han fik en vagt til at tage pigen og så på familien. "okey i for lov at leve. og jeg beholder pigen" han vendte sig og gik med Shinkuru. Hinku og Jomtask skreg og vred sig da de ikke ville miste deres søster.
Ray fik bygget et lille hus lidt væk fra slottet så han ikke skulle gå for langt. han fik en af tjenerne på slottet til at passe Shinkuru imens hun var lille. Ray besøgte hende da også hver dag. eller ihvert fald når han kunne. han skulle gøre at Shinkuru ville betragte ham som en ven. betragte ham som en man kunne stole på. Shinkuru og Ray legede også meget imens hun var barn. Ray skulle jo bruge hendes tillid. Shinkuru begyndte at skulle se tjeneren som sin nye mor. hun blev passet af hende. fik mad af hende og blev puttet af hende i det lille hus. tjeneren begyndte da også at se hende som sin datter men som Shinkuru voksede skulle tjeneren være der mindre og mindre. hun skulle kun være der for at komme med tøj og lave mad. Shinkuru fik en hvidkjole samt et par sandaler. det var det tøj hun fik lov at gå en time hver dag ude men ellers var hun lukket inde i det lille hus. Shinkuru så Ray som sin ven og talte jo med ham om alt. sine mareridt som jo var syn og hvordan hendes dage var. Ray brugte jo synerne til sin fordel. hendes syner var altid mindst en uge frem afgangen da hun jo var ung. Shinkuru var nu de 20 år og havde 17 bøger. en fra hvert år hun havde været der. hun havde læst dem alle mange gange da hun ikke havde andet at lave. tjeneren kom stadig og lavede mad og en dag glemte hun en lokal avis hvor der stod alt der var sket. der stod desværre også noget forfærdeligt om hvad Ray havde gjort. Shinkuru havde gemt avisen og da Ray kom snakkede hun med ham som sædvanligt og spurgte om hun ikke kunne få nogen madlavnings bøger. hun sagde hun gerne ville kunne lave mad til ham en dag. da Ray gik tog hun hurtigt avisen frem og begyndte at læse. "To unge mænd gik mod Prins Ray og sagde han havde taget deres lille søster fra dem. Prins Ray har slået dem ihjel offentligt på torvet og bag efter dræbte han deres forældre da de alle må ha været forrader. Prins Ray har dog ingen kommentarer." Shinkuru læste det med frygt malet i hendes ansigt. hvordan kunne hendes ven være en morder. hun skyndte sig at smide avisen ind i ilden. Shinkuru satte sig ned ved ildstedet og så hvordan ilden tog fat i avisen som blev sort og forsvandt til sidst. hun måtte finde en måde at komme ud men hvordan. Shinkuru så rundt. køkkenet var der ingen vinduer og døren var jo låst. hun fik en ide. risikabel men en ide.
Dagen efter kom Ray som altid. han havde bogen med som hun bad om. han skulle jo fremstå som en ven selv om han ikke følte noget for hende. hun sagde hun lige skulle ud i køkkenet. Ray blev dog i stuen. Shinkuru ventede lidt og skyndte sig alt hvad hendes ben kunne bære hende. Ray hørte det og smilte roligt. han fik en vagt ind til sig og så på vagten. "fang hende. det er lige meget hvor meget skade i forvolder hende." vagten nikkede og skyndte sig afsted og fik flere vagter med. Ray fulgte med men gik kun. Shinkuru løb alt hvad hun kunne. hun var bange. hun kunne ikke forstå noget mere. hun så tilbage som et lyn ramte lige foran hende. hun fik et chok og skyndte sig videre. pile fløj igennem luften. hun var bange. hvad skulle hun gøre. en pil med ild i fløj forbi hende ind i nogen tørre buske og satte ild til dem så hun faldt og måtte skynde sig at vende om. hun stod foran en vagt som havde en pisk med sig. Shinkuru så på ham med store øjne. det var tydeligt at hun var bange som bare helved. hun så rundt. idet hun drejede hovedet kom pisken igennem luften med så stor fart at man kunne høre den. den ramte hende skråt ned over hendes kraveben og fik væltet hende omkuld. flere vagter kom. pisken havde allerede ramt hende 5 gange. hun kom op at stå imens tårende løb. hun hoppede igennem ilden og skyndte sig at slukke ilden der var på hende. Shinkuru var bange. hun havde aldrig været så bange som nu. en pil fløj igennem luften sammen med Ray stemme som sagde "du skulle aldrig være flygtet fra mig" Shinkuru blev ramt af pilen lige i skulderen. hun faldt hårdt ned og nogen af vagterne som kunne skovelver magi fik nogen torneplanter op der greb hende om armende og benene. en anden som var Necromancer fik nogen skeleter op der rev i hende. hun skreg i smerte. blodet gled ned af hendes krop og det hvide hår var næsten rødt af blod. øjnene var blevet røde og der flød blod ud af øjnene sammen med tårene. hun fik revet sig fri men ikke uden skrammer. benene og armende havde fået revet huden op og blødte voldsomt. Shinkuru løb videre og kunne næsten ikke mere. en slange kom glidende under buske og andet. den så på hende og da hun kom mod dem snappede dem i hende. det var desværre bare en farlig slange som man kunne dø af. hun rystede og mærkede hvordan livet var ved at give op. hun så tilbage og det sidste hun husker var at der pludselig kom en masse pile mod hende imens at vagterne stod og skød efter hende.
Minder:
Alt fra hun var 10 til hun stak af. dog husker hun ikke hvilken slags slange der bed hende.
Styrke:
- Hendes stemme beroliger hende.
- Hun er en trofast og kærlig ven.
- Hun kæmper for sit liv til det sidste.
- Lære villig.
Svaghed:
- Alt hun har vidst har været løgn.
- hun er bange for pile.
- hendes mareridt om nætterne.
- Alle hendes ar er minder for hende.
- Ray.
- hun ikke kan styre sin hypni kræfter.
- hun kan ikke styre Orakel genet så godt inu.
Seksualitet:
Bi-seksuel. men mest til mænd.
Andet:
det med koray kommer i den første tråd.
