Post by Nicodemus on Jan 15, 2012 20:47:14 GMT 1
Børnene snakkede i iver, ikke fordi det var deres første time, sådan var pauserne bare. Nicodemus stod og snakkede med en kvinde. Moderen til en ung pige i klassen. Ikke fordi der var noget problem med mobberi, det havde han slet ikke oplevet noget af. Problemet var mere at den unge pige havde mange magiske kræfter, der desværre endnu hvilede på hendes psykiske tilstand. Med andre ord reagerede de når pigen var glad, vred, trist osv. Han ville blot arrangere at pigen kunne få hjælp af ham, så han kunne lære hende at styre de mægtige kræfter hun havde arvet af sin far.
Nicedemus’ timer var ikke indenfor under tag. I stedet havde han for flere år siden arrangeret en bar plads, hvor der intet hus var bygget. Pladsen var åben så forældre kunne være der og se med. Dog var pladsen nu mest udenfor og åben fordi træning af magi kunne kræve plads. At have sådanne timer indenfor ville kun føre til skader på materialer og ting der skulle erstattes. Og det var også sjovere for børnene sådan her. Eller børn og børn. Klassen var bred i alder, gik fra helt unge fra 6 år, til teenagere og unge voksne i alderen 16-19. Førhen, hvor han havde haft et liv i Kakoc at passe, havde han sagt at alle eleverne havde timer sammen. Selvom han dog nu hvor han havde tid, havde overvejet at dele klassen i to grupper. Børnene og de unge. En beslutning han endnu ikke havde taget. Dét at have de ældre elever i klassen hjalp de yngre. De kunne få vejledning fra flere steder, og skulle ikke altid vente på at han blev færdig med at guide den elev han var ved.
”Okay, Okay… Ro” bad han, med den sædvanlige varme, muntre stemme, som de unge utroligt nok lyttede til. En magilærer var nok også lidt mere spændende end hvad de ellers havde af undervisning. Han var blevet færdig med at snakke med moderen. Og vendte nu tilbage til eleverne. Disse sad roligt, spredt i gruppe eller for sig selv på tæpper som Nicodemus havde arrangeret. Alt efter hvad de skulle lave, var der tæpper, borde og andet materiale. ”Så lad os gå videre til næste opgave” tilføjede han, som han gik hen til de nærmeste elever. Opgaverne var forskellige efter alder og evne. De yngste skulle typisk bare prøve at fremkalde eller bruge deres kræfter, alt efter hvilket element de hørte til, eller kræfter de havde. De ældre, der havde arbejdet med deres magiske kræfter i længere tid, fik typisk til opgave at løse et problem, et scenarie, nogle gange selv, andre gange i grupper.
Selvom stemningen stadig var høj blandt eleverne, var det også at mærke en form for anspændthed. Mange var ikke glade invendigt, på grund af krigen. På grund af tab. Det var af samme grund at knap halvdelen af eleverne overhovedet var der i dag.
Nicedemus’ timer var ikke indenfor under tag. I stedet havde han for flere år siden arrangeret en bar plads, hvor der intet hus var bygget. Pladsen var åben så forældre kunne være der og se med. Dog var pladsen nu mest udenfor og åben fordi træning af magi kunne kræve plads. At have sådanne timer indenfor ville kun føre til skader på materialer og ting der skulle erstattes. Og det var også sjovere for børnene sådan her. Eller børn og børn. Klassen var bred i alder, gik fra helt unge fra 6 år, til teenagere og unge voksne i alderen 16-19. Førhen, hvor han havde haft et liv i Kakoc at passe, havde han sagt at alle eleverne havde timer sammen. Selvom han dog nu hvor han havde tid, havde overvejet at dele klassen i to grupper. Børnene og de unge. En beslutning han endnu ikke havde taget. Dét at have de ældre elever i klassen hjalp de yngre. De kunne få vejledning fra flere steder, og skulle ikke altid vente på at han blev færdig med at guide den elev han var ved.
”Okay, Okay… Ro” bad han, med den sædvanlige varme, muntre stemme, som de unge utroligt nok lyttede til. En magilærer var nok også lidt mere spændende end hvad de ellers havde af undervisning. Han var blevet færdig med at snakke med moderen. Og vendte nu tilbage til eleverne. Disse sad roligt, spredt i gruppe eller for sig selv på tæpper som Nicodemus havde arrangeret. Alt efter hvad de skulle lave, var der tæpper, borde og andet materiale. ”Så lad os gå videre til næste opgave” tilføjede han, som han gik hen til de nærmeste elever. Opgaverne var forskellige efter alder og evne. De yngste skulle typisk bare prøve at fremkalde eller bruge deres kræfter, alt efter hvilket element de hørte til, eller kræfter de havde. De ældre, der havde arbejdet med deres magiske kræfter i længere tid, fik typisk til opgave at løse et problem, et scenarie, nogle gange selv, andre gange i grupper.
Selvom stemningen stadig var høj blandt eleverne, var det også at mærke en form for anspændthed. Mange var ikke glade invendigt, på grund af krigen. På grund af tab. Det var af samme grund at knap halvdelen af eleverne overhovedet var der i dag.