Post by Haru on Dec 26, 2011 1:08:22 GMT 1
Endelig? Endelig havde han fået taget sig sammen til at bevæge sig ind i Kahoven, men han havde dog ikke tænkt sig at gøre det med sit velkendte udseende.. Haru havde forsøgt at skjule sin identitet, det han ikke en gang selv var særlig sikker på. Han var klædt i sort, endda hans hår havde et mindre mørkt skær. Det var skabt af magi, noget der sikkert godt kunne ophæves, når han en gang var i Kakoc igen. Men lige nu følte han sig mere sikker end nogensinde før, nu hvor ingen faktisk kunne se hvem han var. Han havde dog valgt at bevæge sig imod kirken.. Dette ville med sikkerhed være et fredeligt sted, hvor der var mulighed for at tænke og bed? Lepos kirken var ikke ligefrem overfyldt, men Haru havde placeret sig nogenlunde i baggrunden og nikkede blot høfligt til dem, der bevægede sig ind og ud af kirken. Han kunne muligvis forveksles med en sognepræst eller noget? Men det var nu ikke det han var der for. Han var der for at tænke i fred og ro.
Kirken var næsten lydløs og man kunne næsten kun høre de skridt, som folk førte med sig ind i kirken, når de valgte at betræde området. Haru forholdt sig roligt og havde blikket rettet mod alteret. Stedet virkede bekendt, men han vidste ikke hvorfor. Nu var der jo også gået 2 måneder siden at krigen havde fundet sin slutning. Den tid havde han brugt på at tænke og møde folk fra Kakoc, der syntes at kende ham, uden at han selv gjorde. En underlig følelse, som han håbede på at slippe af med meget snart.
Kirken var næsten lydløs og man kunne næsten kun høre de skridt, som folk førte med sig ind i kirken, når de valgte at betræde området. Haru forholdt sig roligt og havde blikket rettet mod alteret. Stedet virkede bekendt, men han vidste ikke hvorfor. Nu var der jo også gået 2 måneder siden at krigen havde fundet sin slutning. Den tid havde han brugt på at tænke og møde folk fra Kakoc, der syntes at kende ham, uden at han selv gjorde. En underlig følelse, som han håbede på at slippe af med meget snart.