Post by Haru on Jan 13, 2012 13:16:23 GMT 1
Der hvilede en beroligende stemning over slottet, som om efterhånden var ved at falde på plads, men man kunne vel umuligt sige, at alt allerede var ved sin skønneste orden? Selvom krigen var overstået og prinsen af Kahoven var vendt tilbage igen, så var alt endnu ikke fuldendt. Der var stadig mange ting at tage sig af, noget som Haru endnu ikke kunne tage stilling til, da han stadig forsøgte at få styr på sit eget liv, nogle minder var efterhånden dukket op igen, og de var ikke alle sammen lige gode. Minderne om krigen var endnu ikke friske for ham, men han var så til gengæld ikke sikker på, at han overhovedet ønskede at huske noget omkring krigen, hvor han havde mistet sin storebror - kongen af Kahoven. Tiden i Kakoc, var nok noget af det der stod mest klar i hans hukommelse, men også fordi de var noget der var sket inden for de sidste par måneder.. Han ville næppe kunne få al blodet af sine fingre, før at han stødte ind i Rosella og Celeste, så havde det jo egentlig været fuldstændig lige meget om han fik skadet nogen eller ej, men nu ville han blot have blodet af sig igen. En umulig opgave..
Haru stod henne i et fjernt hjørne af gården og kiggede mod porten, som han for nogle dage siden var kommet ind af sammen med Celeste. Lige i det øjeblik havde det jo været ganske fantastisk, fordi han følte sig hjemme igen. Men lige nu vidste han ikke hvor han skulle gøre af sig selv. Selvom han havde fået at vide, at han skulle træde til som konge, så følte han endnu ikke at han var egnet, fordi han intet kunne huske om Kahoven.. Han manglede stadig nogle ting, så han rigtig kunne arrangere sig i sit arbejde eller det der snart ville være hans ansvar. Han forsøgte dog at holde sig nogenlunde skjult i sit hjørne, som om han søgte et fristed til at tænke. Mon hans søster vidste at han var vendt hjem? Og ville Haru overhovedet kunne se hende i øjnene efter det der skete ved søen?
Haru stod henne i et fjernt hjørne af gården og kiggede mod porten, som han for nogle dage siden var kommet ind af sammen med Celeste. Lige i det øjeblik havde det jo været ganske fantastisk, fordi han følte sig hjemme igen. Men lige nu vidste han ikke hvor han skulle gøre af sig selv. Selvom han havde fået at vide, at han skulle træde til som konge, så følte han endnu ikke at han var egnet, fordi han intet kunne huske om Kahoven.. Han manglede stadig nogle ting, så han rigtig kunne arrangere sig i sit arbejde eller det der snart ville være hans ansvar. Han forsøgte dog at holde sig nogenlunde skjult i sit hjørne, som om han søgte et fristed til at tænke. Mon hans søster vidste at han var vendt hjem? Og ville Haru overhovedet kunne se hende i øjnene efter det der skete ved søen?